AuroraDress er en smuk feminin kjole med unikke detaljer som en dyb ryg, et stramt fit samt trompet-ærmer. Alle åbningerne afsluttes med en smuk i-cord-kant. Kan strikkes i både en eller to tråde, såfremt strikkefastheden overholdes.
Pinde: Rundpind 8 og 7 til I-cord (60, 80 eller 100 cm – alt efter voksende maskeantal)
Strikkefasthed: En tråd på pind 8 i glatstrik: 10 x 10 cm = 15 m x 20 p efter vask og tørring
(før vask: 16 m x 21 p)
For et tættere look (mindre gennemsigtigt):
Du kan også vælge at strikke Aurora i to tråde baby merino på pind 8 i stedet for en, for at opnå et tættere maskebillede. Lav en strikkeprøve på forhånd, som du vasker og til sidst måler om den rammer strikkefastheden 15 m x 20 p (jeg har testet det, og det kan godt lade sig gøre). Vær opmærksom på, at du nok skal bruge dobbelt så meget garn.
Størrelser
XS (S) M (L) XL
Brystomkreds (bredeste sted, målt på egen krop): 80-84 (85-90) 91-95 (96-100) 101-110 cm
Hofteomkreds: 85-91 (91-99) 99-106 (106-115) 115-125 cm
Bevægelsesrum (negativt): 5-10 cm, dvs. at der trækkes 5-10 cm fra dine mål på egen krop, hvorefter du vælger den omkreds herunder som passer på disse mål.
Kjolens brystomkreds: 76 (80) 84 (88) 92 cm
Kjolens hofteomkreds: 84 (88) 92 (96) 100 cm
Kjolens skulderbredde: 40 (40) 41 (41) 42 cm
Kjolens længde: ca. 78 (82) 82 (84) 86 cm
Opskriften er lavet således, at arbejdet skal vaskes efter det færdiggøres. Men hvis du er nervøs for, at arbejdet ændrer sig for meget i størrelse under vask, kan du vælge at gå en størrelse ned for et endnu strammere fit.
Min AuroraDress på ovenstående billede er strikket i en str. small: mine mål er 90 cm om brystet, 76 cm om taljen og 99 cm om hoften.
Garnforbrug
250 (250) 300 (300) 350 g Drops el. Infinity Hearts Baby Merino (50 g = 170 m), hvis kjolen strikkes i ensfarvet garn. Hvis du ønsker at tilføje en anden farve til kanten, skal der sandsynligvis bruges yderligere 50 g = 1 nøgle i denne farve.
Farvekode: Drops 46 Rose (Unicolor) til kroppen og 17 Beige (Mix) til ærmekanterne
Vaskeanvisninger
Baby merino er superwash-behandlet garn, hvilket bl.a. betyder at garnet er meget elastisk, især under vask. Det er derfor vigtigt, at garnet bliver vasket med omtanke, så arbejdet ikke strækker sig ud af form, se og følg denne video (der er både lyd og undertekster):https://youtu.be/bM8GcwObEW4
Anbefalet at vaske i maskine i en vaskepose: finvask, 40 grader ved 600 omdrejninger eller lavere. Videoen viser dog også håndvask.
Bemærk! Dette er IKKE et fysisk produkt, men en strikkeopskrift – køb er på eget ansvar!