ArielSkirt strikkes oppefra og ned i to tråde, først strikkes taljekanten, derefter udtagninger og til sidst, slidsen. Nederdelen har et fint ret/vrang-mønster, der gør sig gældende gennem hele arbejdet. Taljekanten strammes til ved at indsætte en elastik eller en tubesnor som kan snøres.
(Hvis ArielTop og ArielSkirt skal strikkes som et sæt, så kan man med fordel tage udgangspunkt i garnforbruget til ShelleyDress)
Sværhedsgrad: 2⭐️ ud af 5⭐️ – Ingen svære teknikker, men man skal helst være okay erfaren i de basale strikketeknikker
Pinde: Rundpind 4,5 (80 el. 100 cm)
Strikkefasthed: To tråde på pind 4,5 i glatstrik: 10 x 10 cm = 17 m x 25 p efter vask
Størrelser
XS (S) M (L) XL
Hofteomkreds (bredeste sted, målt på egen krop): 80-84 (85-90) 91-95 (96-100) 101-110 cm
Bevægelsesrum (negativt): 5-10 cm, dvs. at der trækkes 5-10 cm fra dine mål på egen krop, hvorefter du vælger den omkreds herunder som passer på disse mål.
Taljeomkreds: 65 (68) 72 (75) 79 cm
Hofteomkreds: 80 (82) 86 (90) 96 cm
Nederdel måler altså omkring de 5-10 cm mindre i sig selv, end når du har den på.
Du skal vælge den mindre størrelse, hvis du står mellem to, da den også kan udvide sig en smule under brug.
Min nederdel på ovenstående billede er strikket i en str. small og mine mål er 76 om taljen og 99 cm om hoften.
Garn:
Nederdelen strikkes i ca. 200 (200) 200 (250) 250-300 g (afhængig af længde) Infinity Hearts Rose 8/4 (50 g = 176 m) frahttps://rito.dk/ dvs. mellem 4-5 nøgler alt afhængig af str. (eftersom den strikkes i dobbelttråd).
Min nederdel er strikket farven 140 –Mintgrøn.
Elastik: Hvid elastik (18 mm - 3 mtr.), medmindre man ønsker at strikke og indsætte en tubesnor – begge metoder beskrives i opskriften
Hvid elastik (18 mm - 3 mtr.), find det her (affiliate link):kortlink.dk/2aw9w
Bemærk! Dette er IKKE et fysisk produkt, men en strikkeopskrift – køb er på eget ansvar!